Skip to main content
Christina Meister - Privat Socialrådgiver

Min baggrund & tilgang som socialrådgiver

Jeg har mangeårig ekspertise indenfor beskæftigelsesloven fra både offentlig og privat regi, hvor jeg har hjulpet mennesker videre fra deres udgangspunkt.

I 2004 blev jeg uddannet socialrådgiver, og siden da har jeg haft ansættelse som socialrådgiver i Københavns Jobcenter i perioderne 2004-2006 og igen fra 2017-2019, hvor jeg har beskæftiget mig med alskens opgaver indenfor kontanthjælp og sygedagpengeområdet.

I de mellemliggende år har jeg arbejdet som konsulent / socialrådgiver i private virksomheder, hvor jeg har samarbejdet med jobcentrene og de mennesker, der er blevet henvist til forskellige forløb – og igen haft en stor berøringsflade ift. alle typer opgaver og udfordringer inden for faget.  

Jeg brænder for at hjælpe og sikre, at du ikke bliver overset, glemt eller ikke får den rette behandling i jobcentret.  For mig er det afgørende at finde en løsning ift. din situation, der stemmer overens med dine behov og dit liv i det hele taget. 

Selvom jeg holder til i Humlebæk i Nordsjælland, dækker jeg som udgangspunkt hele landet. Vi aftaler, hvilken form for kontakt vi skal have – om vi skal tale sammen telefonisk, mødes personligt eller via Skype, Zoom eller Meet mv. Det vigtigste for mig er bare, at vi finder en model, der passer godt ind i dit liv og din hverdag. 

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til mit virke, eller hvis du ønsker at tale om, hvordan vi kan samarbejde om at løse dine udfordringer.

Skal vi samarbejde om at løse dine udfordringer?

Kontakt mig