Skip to main content

Din private socialrådgiver

Professionel & erfaren socialrådgiver
- din støtte hele vejen

Hvad tilbyder jeg?

Ydelser Christina Meister

Du får kompetent og professionel rådgivning ift. gældende lovgivning. Du får desuden overblik i din sag og hvilke muligheder der findes. Du får altid et individuelt tilpasset forløb til dit behov.

Som udgangspunkt hjælper jeg i alle sager der vedrører sygedagpenge, kontanthjælp, ressourceforløb samt jobafklaringsforløb. Jeg hjælper dig med at komme videre til det du er berettiget til f.eks. fleksjob, førtidspension, eller tilskud til selvstændig erhvervsdrivende således at du kan fortsætte i egen virksomhed.  Du kan derudover også få hjælp til at få sat fokus på din sag i jobcentret, hvis du føler dig glemt eller overset eller ikke ved hvor du er på vej hen. Ofte kan det være svært at finde ”den røde tråd” i ens sag. Jeg kan hjælpe dig med at få skabt overblik og hjælp til at du kommer videre.

Alt afhængig af dit ønske kan jeg være din partrepræsentant i din sag eller deltage som bisidder til møder i kommunen – Som partsrepræsentant aflaster jeg ofte, da du derved kan få mere ro, mens jeg varetager eller ”kører” din sag med dig på sidelinjen.

Læs mere

Hvem er jeg?

profil-christina-meister

Jeg har mangeårig ekspertise indenfor beskæftigelsesloven fra både offentlig og privat regi, hvor jeg har hjulpet mennesker videre fra deres udgangspunkt. Jeg har altid interesseret mig for mennesker, og er pga. min erfaring hurtig til at sætte mig ind i dit behov for hjælp. Jeg søger altid at få et godt og konstruktivt samarbejde med kommunen og jeg fremstår altid saglig og professionel i min tilgang til din sag i fællesmøder på jobcentret osv.

Jeg brænder for, at du bliver set og hørt samt for at du får den rette sagsbehandling i jobcentret. I alt for mange sager bliver den almindelige lovpraksis ikke overholdt, hvilket jeg kan hjælpe med at få rettet op på, så du kommer til at blive set, hørt og hjulpet. Det er derfor en god ide at få gennemgået din sag af en privat socialrådgiver mhp. at få den rette rådgivning ift. gældende lovgivning.

Ring og hør nærmere, hvis du er nysgerrig på hvilke fordele der kan være for dig. Jeg skræddersyer alle forløb. Hos mig er der ingen pakkeforløb eller abonnementer – du får hvad du betaler for.

Læs mere

Skal vi samarbejde om at løse dine udfordringer?

Kontakt mig